Jeg blev forleden gjort opmærksom på Microsofts nye Photosynth. Et fantastisk stykke “co-creation software”, der søger, finder og samler individuelle fotos på nettet.

Photosynth samler billeder af samme objekt, men taget fuldstændigt uafhængigt af hinanden af mennesker der ikke har nogen relation til hinanden udover at de har taget et billede af samme genstand.

Se photosynth demonstrerer i denne video, eller læs mere her, hvor du også kan læse at:

Our software takes a large collection of photos of a place or an object, analyzes them for similarities, and displays them in a reconstructed three-dimensional space.With Photosynth you can:

Walk or fly through a scene to see photos from any angle.
Seamlessly zoom in or out of a photo whether it’s megapixels or gigapixels in size.
See where pictures were taken in relation to one another.
Find similar photos to the one you’re currently viewing.
Send a collection - or a particular view of one - to a friend.

Det sætter komplet nye standarder i 3D visualisering. Denne gang baseret på deling af billeder. Imponerende.

Tak til Jan Printz, der gjorde mig opmærksom på dette produkt.

Beta viden. Et mærkeligt kunstigt begreb ved første øjekast. Men tænker man lidt over det dækker det over selve forudsætningen for at kunne tænke innovativt!
En af de fleste branchers barrierer for at tænke nyt, er at vi er vant til først at dele vores viden når vi er 100% sikre i vores sag. Vi har lært det fra barnsben, gennem vores uddannelser osv. Vi er opdraget til at at dokumenteret viden, velovervejet og gennemtænkte udsagn - ja det er det drejer sig om.

Sludder - siger jeg!

Hvis vi tror at vores ENESTE reelle råstof i Danmark er det vi har i hovedet, hvis vi tror på at fremtiden ligger i innovation (i alle brancher, på alle hylder!), hvis vi tror på at vores evne til at tænke nyt, skævt og anderledes skal sikre Danmark en førerposition, som vi så ofte hører det fra regeringens side - ja så skal vi udvikle vores evne til at dele den viden der netop ikke er færdigtænkt.

• Vi skal udvikle vores evne til at dele med andre langt tidligere end vi er vant til.
• Vi skal bygge på vores nysgerrighed til at bringe tanker i spil sammen med andre uden at tanken er tænkt til ende
• Vi skal turde vise tvivl og svaghed
• Vi skal føle det er okay, at stille spørgsmål uden at kende svaret
• Vi skal kunne holde usikkerhed og tvivl om formål og slutmål ud i en strakt arm længere end normalt er villige til

Kan vi det - deler vi vores beta viden. Og vi opnår en mulighed for at bringe viden i spil sammen med andre der heller ikke er klare og skarpe, men villige til at lede efter potentialet i dialogen med andre.
Kun herigennem kan vi komme ud på de dybder, hvor de virkeligt innovative ideer holder til!

(og det har jeg så heller ikke tænkt til ende …. men det er ihvertfald min beta-viden!)

Jeg blev idag interviewet af Ann Fogelgren fra “Center for ledelse i byggeriet” på CBS, og emnet var implementering af IT i byggebranchen, herunder mit eget firmas arbejde med implementering af 3D projekteringsværktøjer.

Diskussionen fik mig til at tænke det gamle “mantra”, at IT er et værktøj, der skal understøtte forretningsprocesserne. Et mantra, der i en vis forstand er korrekt, men i en anden forstand - et mantra der har betydet at mange IT investeringer aldrig har kastet værdi af sig, idet udgangspunktet har været at “sætte strøm” til kendte arbejdsmetoder og forretningsmodeller.

IT drejer sig IKKE KUN om at understøtte eksisterende processer og behov. Det er bestemt kun en side af sagen. IT I SIG SELV - kan skabe nye produkter, nye markeder og nye forretningsmodeller. Harward proffesoren Andrew McAfee blogger om emnet under titlen - “It’s not not about the technology” (og hvor er jeg dog enig!). Mulighederne i den teknologiske udvikling kan i sig selv betyde at vi tvinges til at gøre op med den måde vi indtil nu har drevet forretning på. Innovativ IT udvikling kan få os til at tænke i baner vi ikke tidligere har været bevidst om. Se bare på udviklingen indenfor;

• avisbranchen - tjek gamle tante Berlinger vs. Urban blog, hvor nyhedsflowet skabes af læseren og ikke journalisten. Social software når det er bedst!!
• musikbrachen - hvor den gamle Fona-pladebutik er fortid, mens antallet af klik på Itunes.com eksploderer
• bogbranchen - hvor sites som Amazon.com har fået bogsalget til at stige eksponentielt, pga. brugernes anmeldelser og krydssalg

Eller hvad med byggebranchen, hvor Bygge Informations Modeller (BIM) vil revolutionere vores forståelse af byggeprocessen og vores forskellige roller som aktører i byggeriet. Der er et stykke vej endnu, men mulighederne for at udvikle helt nye forretningsmodeller, produkter, ydelser og processer ligger for fødderne af os. Hvis vi altså er villige til at lade IT udviklingen påvirke og udfordre vores ikke erkendte behov!

Værsgo og gå igang i din virksomhed. Det fortjener den!

Igennem mange år har det indenfor knowledge management heddet sig at den rette information skal være til stede på rette tid, til rette person. I dette “punkt” kan det optimale beslutning træffes.

Nu om dage ved vi, at det er noget rationelt non-sense - problemstillingen er langt mere kompleks.

Som Dave Snowdon argumenterer på sin blog, så drejer sense-making sig derimod om at fokusere på at det vi ser og ikke ser, og reagere på det. Altså;

1. Ser vi data
2. Er vi opmærksomme på data, og
3. Handler vi, eller får andre til at handle, på baggrund af data

Det handler altså ikke om at agere på “rå-data”, dvs. information som vi bruger zillioner på at systematisere. Det handler om at være opmærksomme på de mønstre de mange data vi omgiver os med i hverdagen danner. Og så på den baggrund handle.

Og det får store konsekvenser for vores måde at arbejde med KM på, men jo også vores opfattelse af business intelligence, og vores evne til at agere på et højere vidensniveau. Et vidensniveau der er dannet på baggrund af de mønstre vi er i stand til at aflæse i strømmen af data og information. DET er udfordringen for KM og BI.

Et vidunderligt - og banalt - eksempel på denne problemstilling (som overgår Gorilla videoen!!), ses her.

Mine to tvillinger, Emilie og Elise har kastet deres kærlighed på det fælles fokus, nemlig at dele med andre. Det foregår med ordene; dele, dele … sammen, sammen! Hermed er kimen lagt til udvikling af de første social kompetencer, nemlig at skabe gennem interaktionen med andre.

Som den stolte far, og tro fortaler for udvikling og innovation gennem videnrelationer og kollektiv intelligens, ja så kan jeg jo kun være stolt!

Men håbet er lysegrønt, den barske og ubarmhjertige virkelighed er ikke - for det næste tvillingerne sagde nærmest i munden på hinanden var; “det er MIN”!

Back to reality … 

Jeg coachede idag en tidligere kollega, der er i gang med at skrive en rapport om strategisk kompetenceudvikling i forbindelse med en master-uddannelse. Det fik mig til at tænke over ambitionen i meget HR arbejde om netop det at arbejde strategisk med kompetencer.

Det kan selvfølgeligt give god mening at se frem, forholde sig til hvad virksomheden har behov for af kompetencer i fremtiden, men spørgsmålet er om det giver mening at relatere mere eller mindre præcise forestillinger om fremtiden til konkret udvikling af den enkelte medarbejder, som mange har ambition om. Jeg tvivler.

Udgangspunktet idag er, at vi intet fornuftigt kan sige om fremtiden. Kompeksiteten i vores omgivelser stiger støt, og vores evne til at forudsige globaliseringen af markedet, kundernes præferencer, finansielle forhold, den teknologiske udvikling osv. bliver ringere og ringere. Derfor giver det ikke rigtigt længere mening at arbejde med udviklng af den enkelte medarbejder ud fra en forestilling om at vi her og nu kan sige noget som helst fornuftigt om hvordan vores forretningsmæssige situation vil se ud om 2, 3, 4 år fra nu!

Der er derfor behov at vi begynder at arbejde med strategisk kompetenceudvikling på en ny måde. Der er behov for en langt mere dynamisk model. En model der tager højde for at vi netop ikke kan forudsige fremtiden, men kun forholde os til den når vi står i den. Men betyder det så at vi ikke kan forholde os struktureret og rationelt til kompetenceudvikling. Nej - slet ikke!

Lad mig illustrerer pointen med en historie:

Troel Kløvedahl blev engang spurgt om ikke han var bange for at folk ombord på hans båd skulle falde overbords. Kløvedahl svarede nej, for en ting er sikkert, nemlig at når man sejler så meget som an har gjort, så vil der falde besætningsmedlemmer overbord før eller siden. Nej - det er ikke opgave at sikre at der ikke falder nogen overbord. Det er langt vigtigere at vide hvad man skal gøre når det sker!

Weick har iøvrigt skrevet om noget af det samme - han kalder det “high reliability organisations”. Se mere her.

I overført betydning er det samme gældende for den strategiske kompetenceudvikling, og dermed vores håb om at vi kan designe en fremtid og indrette os efter den. Det kan vi selvfølgelig ikke, og strategi elementet i min model består ikke af at forudsige fremtiden og uddanne sine medarbejdere derefter, men snarere i at sikre at virksomheden i sine netværk og eksterne relationer opbygger et beredskab der sikrer at viden og kompetencer kan tilgåes når der opstår et behov om nye kompetencer.

Stretegisk kompetenceudvikling bliver dermed et spørgsmål at kunne tilgå ny viden og kompetencer når behovet opstår. Og det kan kun lade sig gøre hvis virksomheden arbejder struktureret med at skabe nye videnrelationer løbende, dvs. arbejder med den enkelte medarbejders evne til at skabe nye og værdifulde relationer og dermed tilgå viden i ny og hidtil ukendte netværk.

Videnrelaioner bliver dermed afgørende for vores mulighed for at arbejde strategisk med kompetenceudvikling.

Eller hvad synes du? 

… eksisterer som hinandens forudsætninger i den verden vi lever i anno 2007. Vi kan ikke skabe “inside out” alene, kun gennem dialog og samarbejde på tværs af projekter, afdelinger, divisioner, lokationer, lande og kulturer!

Viden er ikke længere magt, det er vores evne til at tilgå viden og omsætte den til noget brugbart, noget der skaber værdi for “kunden” (hvem der så end er!). DET er magt!

Og teknologien hjælper os på vej - som så smukt illustreret i denne video af Michael Wesch.

Brug de 4 min. videoen tager - den er det værd. Bagefter er du ikke længere i tvivl om at viden OG teknologi ikke kan skillles ad.

Min pointe her på bloggen er, at måde vi skaber, deler og anvender viden på har forandret sig for evigt efter lancering af nye dialogbaserede web-værktøjer (web 2.0), og det vil ændre vores måde at tænke på - fundamentalt. There’s no going back.

Wesch argumenterer i videoen at web 2.0 is us, and that forces us to rethink …
“Copyright, authorship, identity, ethics, aesthetics, rhetorics, governance, privacy, commerce, etc.”

I agree - hvad med dig?

Som jeg beskriv i mit seneste indlæg, stiller jeg et meget stort spørgmålstegn ved 2.0 tankegangen. Selvfølgelig er det - når alt kommer til alt - kun et brand, men alligevel udtryk for mere fastlåste tankebaner end godt er.

Men lad os så alligevel lege lidt med 2.0 tanken. Når nu alle taler om web 2.0 - og med god grund - se f.eks. omtalen i Businees Week - så har jeg personligt brugt det meste af sidst år på at tænke over hvorfor der ikke er flere der er optaget af at ændre måden vi tænker på !!

Lad mig sige det med det samme - jeg er meget inspireret af web 2.0 og ikke mindst Entreprise 2.0 tankerne. Følg med på fantastiske blog f.eks. her og her. At vi med nye webbaserede samarbejds- og dialogværktøjer som wikis, blogs, nyhedsfeeds som rss og diverse feedreaders, og communities som del.icio.us, flickr, myspace, youtube og hvad det alt sammen hedder - er vidne til en slags “new order” i vores måde at skabe, dele og anvende viden på er evident.
Men hvad med de mere grundlæggende forhold som læring og reflektion. Hvis ikke vi aktivt forsøger at påvirke rammerne for at tænke på nye måde og forholde og til viden om viden, altså til de måder hvorpå vi lærer, reflektere og skaber mening som forudsætning for at arbejde på et vidensbaseret grundlag - tja, så er de mange 2.0 øvelser vel ikke så meget værd.

Jeg foreslår derfor at vi begynder at arbejde med præmisserne for læring, og dermed hele grundlaget for hvordan vi tilegner os viden.

Jeg synes der er behov for en slags Tænk 2.0 - eller måske endnu bedre (for at holde fast i ånden fra min tidligere kritik af 2.0 tankegangen, en slags Tænk 2.x

Herfra kan vi begynde at tænke nyt!

Eller hvad??

Hvad var så det for en overskrift! Og så så tidligt i det nye år?!

Jeg synes 2006 var året hvor det vrimlede med 2.0 betegnelser, web 2.0, intranet 2.0, enterprise 2.0, og sågar forsøgte Fogh Rasmussen sig med begrebet Velfærd 2.0 ved Venstre årskongres!

Med i virkeligheden er det synd. Som jeg tidligere har diskuteret med Jakob Bøtter fra Connecta, så burde den virkelige analogi jo ikke være 1.0, 2.0, 3.0. Som bekendt betegner versioneringen fastlåste og masseproducerede udgaver af et langt og (forhåbentligt) innovativt udviklingsforløb.

Men er det det vi stræber efter i vores virksomheder. i vores måde at tænke. At basere løsningerne på versioner som alle andre anvender?? Næppe. Den virkelige analogi burde være eks. 1.9.1 som udtryk for beta-versioner.

Er det i grunden ikke beta-tænkningen vi burde stræbe efter istedet for låste versioner?

Er det i ikke beta der bedst udtrykker den måde vi bør drive virksomhed på anno 2007?

Tjek Google hvis du leder efter svaret …

Så kom den! Software pakken der - in a box - gør det muligt for os der gerne vil arbejde proffesionelt med kollektiv intelligens, at implementere de programmer der kan løfte vores måde at videndele på og dermed fascilitere relationer mellem medarbejdere.

Det er Intel der har lanceret pakken “SuiteTwo, The Enterprise 2.0 Suite powered by Intel”. Pakken består af en wiki fra Socialtext, blog fra Six Apart, Feed Aggregation fra Newsgator og Feed Publishing fra SimpleFeed.

Dermed er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at forsøge sig med en komplet pakke, og dermed understøtte videnvirksomheden i sin bestræbelse på skabe innovationsdialoger og værdiskabende relationer.

Værsgo at gå igang!